CH System A/S

Business Unit Controller

Denmark

12 days ago
Save Job

Summary

Kunne et job som controller og bindeled til koncernøkonomifunktionen i en spændende projektorienteret virksomhed i forandring være noget for dig? Har du erfaring med projektcontrolling og lyst til at arbejde med implementering af fælles økonomiske processer og retningslinjer?


Qubiqa søger en Business Unit Controller til vores datterselskab C&H System A/S i Næstved. Med reference til Group Finance Director i Qubiqa Group får du en rolle med bredt ansvar og tæt samarbejde med både koncernøkonomi og ledelsen i CH System.

Qubiqa-koncernen er en velkonsolideret, privatejet virksomhed med stærke finansielle og organisatoriske rammer og en klar ambition om at videreudvikle sine selskaber med et langsigtet og bæredygtigt perspektiv.


C&H System A/S er en specialiseret projektvirksomhed med ca. 60 medarbejdere og befinder sig i en transformationsfase efter at være blevet en del af Qubiqa-koncernen i 2023. Der arbejdes målrettet på at udvikle virksomheden til en mere forretningsdrevet og rentabel enhed, med fokus på at styrke kulturen omkring samarbejde, ansvar og ejerskab.


Som Business Unit Controller får du en vigtig rolle i at sikre det økonomiske overblik, der skal understøtte både driften og udviklingen af virksomheden. Stillingen er hands-on og omfatter en bred vifte af controllingopgaver – herunder projektcontrolling, finance og business controlling

Du vil arbejde tæt på tallene og være med til at skabe et solidt beslutningsgrundlag i det daglige, samtidig med at du bidrager til at styrke en kultur, hvor økonomisk forståelse og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.


Dine primære ansvarsområder:

  • Økonomisk rapportering: Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber i samarbejde med Qubiqa Groups centrale økonomifunktion og shared service center.
  • Budgettering og forecasting: Ansvar for den lokale budgetproces, løbende forecasts og økonomisk opfølgning.
  • Projektcontrolling: Løbende controlling og økonomisk opfølgning på virksomhedens projekter
  • Implementering af koncernpolitikker: Sikre lokal forankring af koncernens økonomiske politikker og processer, bl.a. inden for omkostningsstyring, rapportering og compliance.
  • Kvalitetssikre Power BI-rapporter.
  • Rejseaktiviteten er ca. 2 dage pr. måned.


Vi forestiller os, at du:

  • Har en økonomisk uddannelse, fx cand.merc., HD(R) eller tilsvarende.
  • Har erfaring fra en lignende rolle, gerne i en projekt- eller produktionsvirksomhed med internationalt præg.
  • Har en solid forståelse for økonomistyring, projektøkonomi og implementering af strukturer og processer.
  • Er gerne hjemmevant i SAP og Power BI og har en analytisk tilgang til data og beslutningsstøtte.
  • Arbejder struktureret og proaktivt med blik for både detaljer og forretningsmæssig sammenhæng.
  • Trives med samarbejde på tværs af funktioner og niveauer og kommunikerer klart og tillidsfuldt.


Hvad tilbyder vi?

Hos Qubiqa bliver du en del af en ambitiøs koncern med en åben og samarbejdsorienteret kultur. Vi har fokus på udvikling og resultater, men værdsætter også en god balance i hverdagen.

Du får:

  • En fleksibel hverdag med mulighed for selvstændighed og ansvar
  • Gode personaleforhold og kantineordning
  • Korte beslutningsveje og et uformelt samarbejdsmiljø
  • Mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af økonomifunktionen


Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning via vores website. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Camilla Jørgensen på +45 81 40 18 64.


How strong is your resume?

Upload your resume and get feedback from our expert to help land this job

People also searched: